Mikael Munk Jakobsen, Pædagog, Nr. Asmindrup Friskole:
”Maja formår med sin smittende kreativitet og et hav af spændende materialer at få alle med uanset alder. Hendes respektfulde tilgang til deltagerne giver en tryghed og et rum hvor alle kan finde sit eget udtryk. Det er en oplevelse at se hvordan børnene vokser og blomstrer midt i et virvar af farver og dimser, limpistoler og alverdens materialer. Det er skaberglæde når den er størst. Skal opleves!”
Morten Juul Jørgensen, Skoleleder, Nr. Asmindrup Friskole:
”På Nørre Asmindrup Friskole er vi dybt imponerede over hvad børnene har kreeret sammen med Maja. Hun har den skønneste fantasi og en positiv tilgang til tingene, som har en dejlig afsmittede effekt på omgivelserne! Hendes kreative kompetencer spænder vidt, og værkstedsrummet var fyldt med begejstrede børn. ”
Birger og Tanja Bovin,
H C Andersens Verden og Karise Efterskole:
“Maja Bovin er den mest kreative person jeg kender.
Med en iderigdom forvandler hun materialer til former og figurer på en inspirerende og fantasifuld måde.
Når Maja arbejder med børn og voksne er hun særdeles inspirerende og indlevende, så enhver føler at de selv har opfundet og skabt et lille mesterværk. Hun understøtter og hjælper på en næsten usynlig måde, med en lethed får hun historier og emner til at leve videre hos de deltagende.
Maja og jeg har arbejdet sammen omkring teaterkostumer, rekvisitter og scenografi til diverse danske teatre, samt på kreative workshops til blandt andet Kina Festival i Holbæk, åbning af Panteren i Vordingborg , Skælskør folkefestival og i H.C.Andersens Verden i Præstø.
Hun får min ultimative anbefaling.”
Scenograf, kostumier, tekstilkunstner og søster Tanja Bovin
“Maja Bovin har deltaget med projekter i FreakOut Festival og fællesprojekt “Mad mode og musik” på Karise Efterskole. (Karise Efterskole er en efterskole for børn med specielle behov).
Til FreakOut Festival lavede Maja en workshop med fantastiske hovedbeklædninger, hvor elever fra forskellige skoler kunne skabe et kunstværk.
Til Mad mode og musik, blev der i workshoppen kreeret de mest forunderlige dekorerede kager i samarbejde med elever og lærere.
Det var med stolthed eleverne fremviste et mesterligt opdækket og arrangeret kage-orgie til forældre og pårørende.
Maja har en sjælden gave; en kombination af kreativitet og pædagogiske evner der inspirerer både elever og lærere.”
Skuespiller, instruktør og underviser, Birger Bovin
Sognepræst Sten Hartung, Lumsås
”Maja Bovin har fuldstændig styr på det kreative,
hendes projekter har et stort fagligt indhold, og det
forbløffende er, at hun med humor og snilde kan få
selv 14-års drenge til at klippe og klistre”.